VEDTÆGTER
FOR:
Havnsø sejlklub
§ 1
KLUBBENS NAVN OG HJEMSTED
-
Klubbens navn er Havnsø Sejlklub
-
Dens hjemsted er Kalundborg Kommune.
§ 2
KLUBBENS FORMÅL
Klubbens formål er at:
1.
at udbrede kendskab
til sejlsport og kajaksport.
2.
at udvikle og træne
sejlere
og roere.
3.
at arrangere
kapsejlads og turaktiviteter
4.
at arrangere øvrige
klubaktiviteter.
5.
at sikre medlemmer
bedst mulige vilkår for udøvelse af sejlsport,
kajaksport og lystsejlads.
Klubbens aktiver må
kun anvendes til aktiviteter til gavn for klubbens medlemmer.
§ 3
MEDLEMSKAB AF ORGANISATION
Klubben er medlem af Dansk Sejlunion og Isefjordskredsen
og Dansk Kano og Kajak Forbund og er undergivet de
respektive vedtægter og bestemmelser.
§ 4
OPTAGELSE AF MEDLEMMER
1.
Som aktivt medlem af seniorafdelingen kan
bestyrelsen optage enhver, der er fyldt 18 år, og som deltager aktivt i
klubbens arbejde.
2.
Som passivt
medlem af seniorafdelingen kan bestyrelsen optage enhver, der er fyldt 18 år,og
som ønsker at støtte klubbens arbejde.
3.
Som aktivt
medlem af ungdomsafdelingen kan bestyrelsen optage enhver i alderen fra 0 år
til 17 år, og som deltager aktivt i klubbens arbejde. Optagelse af umyndige som
medlemmer af klubben kræver skriftligt samtykke fra forældre/værge.
4.
Som passivt
medlem af ungdomsafdelingen kan bestyrelsen optage enhver i alderen fra 0 år til
17 år, og som ønsker at støtte klubbens arbejde. Optagelse af umyndige som
medlemmer af klubben kræver skriftligt samtykke fra forældre/værge.
5.
Bestyrelsen kan optage en husstand på
maksimalt to voksne og de hjemmeboende børn som et Familiemedlemskab.
Familiemedlemskabet giver adgang til en stemme på generalforsamlingen.
6.
Æresmedlemmer
kan på bestyrelsens forslag vælges af generalforsamlingen. Beslutning herom
kræver samme majoritet, som er foreskrevet til ændring af klubbens vedtægter,
jfr. § 15. Spørgsmål om valg af æresmedlemmer kan ikke gøres til genstand for
diskussion på generalforsamlingen.
7.
Som aktivt
medlem af kajakafdelingen kan bestyrelsen optage enhver, der er fyldt 18 år, og
som deltager aktivt i klubbens arbejde.
§ 5
KONTINGENT
-
Klubbens kontingent fastsættes for ét år ad gangen på den ordinære
generalforsamling.
-
Kontingentet opkræves helårsvis forud for alle medlemmer.
-
Medlemmer af bestyrelsen er kontingentfri.
§ 6
UDMELDELSE - EKSKLUSION
-
Til gyldig udmeldelse kræves, at den sker skriftligt til klubben med
mindst 14 dages varsel, og at det pågældende medlem har betalt
sit kontingent til klubben frem til den dag, hvorfra udmeldelsen
har virkning. Medlemmet har krav på en skriftlig bekræftelse.
-
Når et medlem er i kontingentrestance udover 6 måneder, kan bestyrelsen
med mindst 8 dages skriftligt varsel slette vedkommende som
medlem.
-
Ingen, der er udelukket på grund af kontingentrestance, kan optages på
ny som medlem af klubben, før vedkommende har betalt sin gæld
til klubben.
-
I øvrigt kan bestyrelsen ekskludere et medlem, når særlige forhold
giver anledning dertil. Bestyrelsens beslutning herom kræver
dog, at mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer har stemt for
eksklusionen.
-
Vedkommende skal, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse, have haft
lejlighed til at fremføre sit forsvar, og han kan kræve at
spørgsmålet om eksklusion afgøres på den førstkommende ordinære
generalforsamling, men dette har normalt ikke opsættende
virkning. I alle tilfælde, hvor en eksklusion skal behandles på
en generalforsamling, har vedkommende medlem krav på at få
meddelelse herom senest 3 døgn, før generalforsamlingen
afholdes, ligesom han har adgang til denne med ret til at
forsvare sig. Spørgsmålet om eksklusion skal optages som et
særskilt punkt på dagsordenen.
-
Generalforsamlingens beslutning om eksklusion kræver samme majoritet,
som ved ændring af klubbens vedtægter, jfr. § 15.
-
Et medlem, der er ekskluderet i henhold til en
generalforsamlingsbeslutning, kan kun optages som medlem ved
en ny generalforsamlingsbeslutning. Her kræves samme majoritet
som ved beslutning om eksklusion.
-
Ved udmeldelse eller eksklusion ydes ikke refusion for kontingent,
eller andre medlemsydelser.
§ 7
ORDINÆR GENERALFORSAMLING
-
Generalforsamlingen er med de indskrænkninger, som disse vedtægter
foreskriver, den højeste myndighed i alle klubbens anliggender.
-
Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år i februar måned ,
indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved skriftlig meddelelse
til medlemmerne.
-
Dagsordenen bekendtgøres senest 8 dage før generalforsamlingens
afholdelse ved opslag i klubhuset. Forslag, der ønskes forelagt
generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen i
hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Forslagene skal optages i dagsordenen.
-
Stemmeret har alle aktive medlemmer der er fyldt 18 år, og har været
medlem af klubben i de sidste 3 måneder før
generalforsamlingen, og som ikke er i kontingentrestance.
Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.
-
Æresmedlemmer kan uden stemmeret overvære generalforsamlingen.
§ 8
DAGSORDEN
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende
punkter:
1.
Valg af
dirigent
2.
Valg af to
stemmetællere
3.
Bestyrelsens
samt udvalgenes beretning for det forløbne år
4.
Forelæggelse
af regnskab for det forløbne år til godkendelse samt budget for det kommende år.
5.
Behandling af
eventuelt indkomne forslag
6.
Fastsættelse
af kontingent
7.
Valg af
formand ulige årstal
8.
Valg af
kasserer lige årstal
9.
Valg af den
øvrige bestyrelse 5 medlemmer (hhv 2 på lige og 3 på ulige årstal)
10.
Valg af 1 suppleanter
til bestyrelsen
11.
Valg af 2 revisorer
samt 1 revisorsuppleant
12.
Eventuelt
§ 9
GENERALFORSAMLINGENS LEDELSE M.V.
-
Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af
bestyrelsen, til at lede forhandlingerne.
-
Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal,
jfr. dog § 4, stk. 6 og § 6, stk. 6 og 7, § 15 og § 16, stk. 1.
Dirigenten bestemmer afstemningsmåden. Dog skal på begæring
fra 1 stemmeberettigede medlemmer afstemning og valg foregå
skriftligt, ligesom alle afstemninger om eksklusion skal foregå
skriftligt.
-
Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, hvori også et
referat af forhandlingerne optages i det omfang, dirigenten
bestemmer.
§ 10
EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
-
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af
bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst en femtedel
stemmeberettigede medlemmer skriftligt stiller krav herom til
bestyrelsen. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen
afholdes senest 1 måned efter, at begæringen er fremsat overfor
bestyrelsen med oplysning om det emne, der ønskes behandlet.
-
Om indkaldelsesmåde og udsendelse af dagsorden gælder bestemmelserne i
§ 7, stk. 2.
§ 11
BESTYRELSE - VALG
-
Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i
alle forhold. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger
forpligter klubben i henhold til lovene.
-
Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer, en
sekretær og yderligere 3 medlemmer og alle vælges for to år ad
gangen af den ordinære generalforsamling.
-
Formanden og kassereren vælges ved særlig afstemning.
-
Genvalg kan finde sted.
§ 12
KONSTITUERING - TEGNINGSRET
-
Bestyrelsen konstituerer sig snarest - dog senest inden 14 dage - efter
generalforsamlingen på et bestyrelsesmøde, med næstformand og
sekretær.
-
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
-
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens
medlemmer, hvoriblandt formanden eller næstformanden, er til
stede, jfr. dog § 6, stk. 4.
-
I formandens forfald indtræder næstformanden i hans sted.
-
Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol.
-
Klubben tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner kræves dog
underskrift af såvel formanden som kassereren. I alle sager,
der angår køb, salg eller pantsætning af fast ejendom eller
løsøre, tegnes klubben af formanden, næstformanden og
kassereren i forening.
§ 13
REGNSKAB
-
Klubbens regnskabsår er kalenderåret.
-
Bestyrelsen skal inden den 1. februar afgive driftsregnskab for det
foregående år og status pr. den 31. december til revisorerne.
-
Driftsregnskab og status forelægges den ordinære generalforsamling til
godkendelse og skal være forsynet med revisorernes påtegning.
-
Driftsregnskab og status bekendtgøres for klubbens medlemmer ved
opslag i klubhuset senest 8 dage før generalforsamlingens
afholdelse.
§ 14
REVISION
-
På den ordinære generalforsamling vælges for ét år ad gangen 2 kritiske
revisorer og 1 revisorsuppleant, jfr. § 8.
-
Revisorer skal hvert år i inden generalforsamlingen gennemgå det
samlede regnskab og påse, at beholdningerne er til stede.
Driftsregnskab og status forsynes med påtegning. Hver af
revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og
beholdninger.
§ 15
VEDTÆGTSÆNDRINGER
Forandringer i disse vedtægter kan ske på enhver generalforsamling, når
mindst 1/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og når
mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
Derudover skal et tilsvarende kvalificeret flertal konstateres for de stemmer,
der er afgivet af medlemmer under Dansk Sejlunion.
Opnås sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig,
skal bestyrelsen inden 14 dage med sædvanlig varsel indkalde en ny
generalforsamling. Hvis også 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, er
dette vedtaget, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer, der er til
stede.
Derudover skal et tilsvarende kvalificeret flertal konstateres for de
stemmer, der er afgivet af medlemmer under Dansk Sejlunion.
§ 16
KLUBBENS OPLØSNING
-
Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed
særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til dennes
beslutningsdygtighed kræves, at mindst 1/2 af klubbens
stemmeberettigede medlemmer er til stede, og til forslagets
vedtagelse kræves, at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for
forslaget.
-
Opnås sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er
beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor
beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset
hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede.
-
På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om, hvorledes
der skal forholdes med klubbens formue, herunder fast ejendom og
løsøre, dog er simpelt stemmeflertal her tilstrækkeligt.
-
I tilfælde af klubbens opløsning skal den formue, der er i behold,
anvendes til ideelle, søsportslige formål indenfor Dansk
Sejlunion.
Disse vedtægter er besluttet på generalforsamlingen den 12. februar
2011.