SEJLADSBESTEMMELSER m.v. for Havnsø Sejlklubs kølbådsafdeling
Disse bestemmelser gælder for klubbens medlemmer og eventuelle deltagere fra andre klubber, som deltager i kapsejladserne.
Bestemmelserne kan ændres af kølbådsudvalget ved almindelig stemmeflertal på et indkaldt møde med dagsorden.
Medlemmer af en sejlklub under Dansk Sejlunion
Bådene skal kunne bestemmes under DH eller LYS handicap af klubbens måler.
Det første år er det muligt at deltage uden godkendt målerbrev og sejl
På det årlige "Kapsejlernes forårsmøde" beslutter deltagerne hvilke baner og handicap, der skal sejles efter. Det besluttes hvilke løb de enkelte både deltager i, efter indstilling fra klubbens måler. Såfremt der ikke er enighed træffer kølbådsudvalget endelig beslutning på et møde i forlængelse af forårsmødet.
Der sejles i to løb. Mindre både og større både. Hvilke både, der deltager i hvilke løb afgøres af kølbådsudvalget.
Der er to kapsejladser rundt om Sejerø. Sejladsbestemmelse om disse løb udleveres onsdagen inden løbet Der sejles en søndag i foråret og en i efteråret.
Der sejles hver onsdag. Skippermøde ved annekset på sydmolens spids kl. 1800, hvor banen bliver meddelt. Starten finder sted 1845, Ved svag vind kan starten ske kl 1830 og sejladsen evt. blive afkortet – enten inden sejladsen - eller over radio – kanal77. Mållinjen vil da være mellem dommerskib og banemærke. Uden dommerbåd tages tid af første båd ved korrekt passage af slutmærke eller over startlinien. Sluttid for at gennemføre er kl.2145
Protester kan kun finde sted, såfremt den protesterende båd med det samme sætter protestflag og indleverer en skriftlig protest. Protesten behandles efter sejladsen af "protestkomiteen". Komiteen består til enhver tid af to medlemmer af kølbådsudvalget, som ikke er inhabile.
Såfremt vindstyrken er over 12 sekundmeter aflyses kapsejladsen. Såfremt det er klubmesterskaber eller Sejerø Rundt, vil kapsejladsen om muligt gennemføres den følgende søndag. Se kapsejladsbestemmelserne for disse sejladser.
Vedtaget af kølbådsudvalget Den 9. juni 2010