Formandens beretning 2025
Så er mit første år som formand gået ,og det er da gået meget godt.
Jeg har haft fantastisk hjælp og støtte fra John.
Han er der altid, giver gode indspark, får sat gang i mange ting f.eks. at få fixet broen, få ryddet op i kajakhuset, og han er altid god for en tur på vandet. En fantastisk makker som jeg syntes, vi alle skylder en stor tak.
Som sædvanlig startede vi sæsonen med redningsøvelser i svømmehal. Her var flere af de nye med, som fik prøvet kræfter med kajakken for første gang.
Sæsonens første ro aften blev fejret med grilpølser efter roning. Her en stor tak til min mand som gerne stiller op og hjælper (han er desuden blevet medlem).
En tradition vi vil bibeholde. Nogen har efterlyst, at vi også markerer afslutningen på sæsonen. Det vil vi overveje i kajakudvalget. Jeg syntes det er en rigtig god ide.
Herefter holdt vi et forrygende åbent hus arrangement til Danmark Padler. Vi havde fået lavet T-shirts og flotte flag med hjælp fra sejlklubben. Der var god opbakning fra medlemmerne, og vi havde en hyggelig, men noget kold dag.
Denne dag fik vi 7 nye medlemmer. 1 med ipp 2 og 6 der skulle på roskole.
Så havde vi roskole med 14 tilmeldte. En mødte ikke op, en var syg og så var der 12 tilbage. Man må sige, at John og jeg kom på arbejde. Vi havde en god weekend trods en del blæst og med en sæk lopper på vandet. En kom desværre til skade og brækkede et ribben under redningsøvelserne.
Af de 12 er 9 nu blevet frigivet ipp2 roere. De 3 sidste mangler forsat lidt.
Vi er nu oppe på 42 medlemskaber heraf 2 passive og 8 familiemedlemskaber dvs. at vi er ca. 50 medlemmer, ca. halvt af hver køn.
Allerede nu er der forespørgsler om roskole 2026.
Vi har som sædvanlig været noget udfordret pga. blæsten, men vi har fåe

